Gør haven forårsklar tidligt

g11

Ved at gå i gang med forårsklargøring tidligt kan du nå at skabe de bedste betingelser, for at haven kan gro sig flot og frodig senere på foråret og sommeren. Du slipper også for, at ukrudtet gror dig op over ørerne, hvis du kommer i gang i god tid.

Læs med her og få tips til, hvad du kan starte med inden foråret rigtig slår ind.

have

Ryd op i bede og buske

Du kan sagtens allerede begynde at rydde op i dine bede og buske i marts og april. Du skal dog være opmærksom på, at hvis der stadig er frost, vil det være bedst for dine bede at vente lidt med dem.

Hvis du har bede, der ikke er plantet noget i, er der ingen grund til at vente. Dem kan du sagtens luge ukrudt i, så de er klar til at blive tilplantet. Ved at være tidligt ude med ukrudtsfjerneren kan du undgå at ukrudtet lige pludselig er så højt, at du ikke kan overskue det.

Hvis du har buske, der har groet sig meget store, kan du også sagtens klippe dem ned. At klippe hæk og busk er et stort arbejde – det er dog ingen sag, hvis du har en god hækkeklipper.

skovl i jord

Planlæg din bede

Det er også en god ide at begynde at planlægge dine bede, så du ved, hvad du gerne vil have plantet eller lavet om fra sidste år. Jo mere du kan forberede på forhånd, desto nemmere bliver det, når du skal til alt det sjove i forårets varmere vejr.

Måske vil du have flyttet dine stauder et andet sted hen, eller vil have lavet et flot bunddække i dine bede, så du undgår ukrudt? Et bunddække er smart, fordi du slipper for at luge ukrudt i dine bede og derfor har tid til en masse andre ting i haven. At holde have tager meget tid, men bringer også mange glæder. Du kan ligeså godt bruge det meste af din tid på det, du synes er sjovt. Der er ikke mange, der synes, at lugning af ukrudt er det sjoveste arbejde i haven.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *