Vi står på tærsklen til et helt nyt landbrug

g11

Bob Dylan sang det engang i de glade 60’ere, tiderne skifer. Og tiden er kommet til landbruget, for debatten har vil ikke gået nogen forbi over de sidste par måneder.

Lige som vi troede, at det kun være corona, der var aktuelt nok til at blive diskuteret, melder landbruget sig på banen. Det er selvfølgelig minkskandalen, der hentydes til. 

Det endte med et forfærdeligt forløb, hvor beslutningerne måske blev truffet for hurtigt. Men tilbage står vi nu med et spørgsmål fra før corona, hvad sker det med landbruget? 

Tiderne skifter med høj hast

Vi har alle sammen overværet, hvordan der begynder at danne sig flere vegetarer og veganere her til lands. Og det er måske endda blevet til en kødfridag rundtomkring i landet. 

Institutionerne skal formentlig begynde at servere hele to kødfridage om ugen. Det slutter måske endelig diskussionen om svinekød i børnehaverne. 

Med et kødforbrug, der stille og roligt begynder at dale, ser landbruget ind i en ny tid. En tid, hvor de ikke skal hente foder fra Sydamerika, hvor de ikke skal have fodremarker. 

Jo gladere danskerne bliver for at spise kødfrit, jo mindre landareal skal landmanden bruge. Det vil så sige, hvis produktionen af f.eks. svin ikke bare bliver større i eksport. 

Men som udgangspunkt bliver der mere areal, hvis landbruget skal producere mindre kød og mere grønt. Det er i hvert fald en ændring, der er begyndt at tage form i befolkningen. 

Så nu kommer det spændende spørgsmål, bliver vi ved med at spise mindre kød, og retter landbruget indefter det? 

Man må formøde, at landbruget følger markedet, så spiser vi mindre kød, producerer de vel mindre. 

Kunstig_beplatning

Landbruget stilles nye og strenge krav

Det er dog ikke kun produktet, som landbruget bliver kritiseret for, eller som nogen kræver ændret. Det er også de forhold, hvorunder produktionen foregår. 

Her er det faktisk ikke kun kødproduktionen, der får kritik, det er begge spektre. For på den ene side er der en kødproduktion, der får kritik for at behandler dyrene med manglende respekt og på ringe forhold. 

En kritik, der er svær for landmændene, for hvordan skal du lave gode eller perfekte forhold, når priserne ikke hjælper dem? 

Derudover bliver produktionen på markerne kritiseret for at ødelægge vores grundvand. Her er det gødningen, der er synderen og skaber problemer, når der blandet sig med det vand, vi på et tidspunkt skal have ud ad hanerne. 

Så landbruget står altså virkelig i lidt at en kattepine, for hvad skal de stille op. Når så landmanden inddrages i billedet, der har arbejdet i faget de sidste 30 år og lige pludselig bliver gjort til syndebuk af en ny bevægelse, så bliver problematikken først besværlig at håndtere.  

Dronelandbrug

Husdyr eller kommercielt landbrug

Her kommer så den store løsning, der skal skabe fred mellem fløjene og måske også fred i Mellemøsten, nu den er i gang. 

Nej, den mirakelkur findes ikke. Men med biostrøelse kan du faktisk komme en god del af vejen, når det gælder at hæve standarden i landbruget, om det er hønsehuset i haven eller svinestalden i – ja, stalden. 

Udover at give bedre vilkår for dyrene, så er biostrøelse heller ikke lige så belastende for klimaet, som andet strøelse.

Produktionen ødelægger ikke dit grundvand, det skåner så vidt muligt de omgivelser, produktionen foregår i. 

Så er det vigtigt at huske, ingen landbrugsproduktion er god for naturen at presse planter og dyr til maksimal produktionsværdi kan aldrig være i pagt med naturen. 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *