Den pinlige inkontinens: Sådan kan du sikre dig

g11

De fleste kan huske en oplevelse fra barndommen, hvor de mistede kontrollen og kom til at tisse i bukserne. Det er dog ikke kun børn, der oplever at kunne have problemer med at holde på vandet. Rigtig mange danske kvinder og mænd kæmper nemlig dagligt med inkontinens af forskellige årsager. 

sengetøj

Inkontinens er en udbredt lidelse

Der er ikke noget at sige til, at inkontinens kan fylde meget hos den enkelte person. Lidelsen er meget udbredt, og både børn, kvinder og mænd kan være ramt. Faktisk lider op mod 400.000 danskere af inkontinens. Det er derfor meget udbredt, og det er ikke noget at skamme sig over.

Inkontinens er ikke en decideret diagnose, men derimod et symptom på noget underliggende. Derfor bør du opsøge læge, hvis du ikke længere kan holde dig og tisser ufrivilligt. Det kan nemlig give grobund for mange bekymringer, hvis du ikke kommer i behandling, og du kan være tynget af uroen for at tisse i bukserne.

Træn din inkontinens væk med bækkenbundsøvelser

Der kan være flere forskellige grunde til, at du har ufrivillige vandladninger. Mange kvinder oplever efter at have født, at de ikke længere kan holde tæt. Dette skyldes, at muskulaturen i bækkenbunden har været udsat for et intenst pres under graviditet og fødsel.

Er en slap bækkenbundsmuskulatur skyld i, at du ikke længere kan holde ordentligt på vandet, kan du dog træne den op. Det kan du gøre ved at lave bækkenbundsøvelser såsom knibeøvelser eller træne med bækkenbundskugler. Øvelserne styrker din muskulatur, så du får kontrollen tilbage; og derudover kan det give øget følsomhed.

Beskyt din seng om natten

Det kan være enormt frustrerende at vågne om natten, fordi sengen er våd. Udover pinligheden over at have tisset i sengen indebærer det også en masse rengøring og vask af sengetøj. Hvis du gerne vil beskytte madras og topmadras om natten, kan du anvende et vandafvisende underlag.

Et vådliggerlagen kan nemt dækkes til med et almindeligt lagen, så det ikke er tydeligt, at sengen er ekstra beskyttet. Det gør det mindre besværligt, hvis du skulle være utæt i løbet af natten, så du kan sove trygt.

silhuet af glad kvinde

Bliv fri med smarte trusser

Det kan for mange, der lider af inkontinens, være nødvendigt at have et lag absorberende materiale for at beskytte tøjet mod pletter. Det kan være et lille bind, en ble eller absorberende trusser, der kan suge, hvis uheldet er ude. I dag kan du få smarte trusser, hvor du slet ikke kan se, at der er et lag ekstra absorberende materiale i kilen.

Det er forskelligt fra person til person, hvad der føles mest ubehageligt og hindrer dig mindst muligt i din hverdag. Der er nemlig ingen grund til, at inkontinens skal holde dig tilbage fra at leve dit liv.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *