Når hun træder ind i de voksnes rækker

g11

Der er mange tidspunkter i en ung persons liv, hvor man får at vide, at man nu bliver man voksen. Nu træder man ind i de voksnes rækker og forlader barndommen. For nogle sker det, når man bliver forælder, for nogen er det, når man flytter hjemmefra, går ud af gymnasiet eller erhvervsskolen, eller når man bliver færdig med folkeskolen. Det mest almindelige tidspunkt at bruge udtrykket om de voksnes rækker på er dog, når man bliver konfirmeret.

 God forælder

Giv dit barn den bedste start på voksenlivet

Måske kan det virke lidt fjollet at sige, at man er voksen, når man går i 7. eller 8. klasse og bliver konfirmeret. De fleste bor stadig hjemme hos forældrene i årevis efter dette, og langt de fleste bliver ved med at være økonomisk afhængige af forældrene.

Alligevel er der dog noget om sagen. Det er i denne alder, at man begynder at tænke selv. En 15-årig kan have mange tanker om verden, om politik, klima og så videre. Og derfor er det vigtigt at begynde at tage dem alvorligt som en form for de voksne mennesker, de er ved at blive til.

En god idé er, at begynde at behandle din søn eller datter som en voksen, lyt til deres meninger og spørg ind. Samtidig er det også en mulighed at lade dem administrere deres egen tid i højere grad, og at se, om du kan lokke dem til at få deres eget fritidsjob.

Ligeledes er det også sundt, hvis de begynder at følge med i, hvad der sker i den store verden. Du kan jo starte med at motivere dem til at begynde at læse nyheder, og på den måde blive en smule oplyst. Enten ved at få dem til at læse i din egen avis, eller på et online medie som Nyheder24. Unge er jo meget på nettet, og et online nyhedsmedie kan være lige det, der får dem til at følge med i nyhederne.

nyhedsmedie

Gør konfirmationsdagen speciel

Selve konfirmationsdagen er også for mange en dag, hvor man bliver behandlet mere som en voksen. Mange får lov til at drikke deres første alkoholiske genstand, og mange bliver for første gang betroet med en større mængde penge, som de selv må administrere.

Der kan dog også være noget særligt over selve det rituelle aspekt ved dagen. At stå foran en præst i kirken, eller hvordan end, dit barn nu vælger at træde over i de voksnes rækker, vidner om en modenhed, som de kommer til at udstråle. Og at have været ude og finde fint tøj til begivenheden er også utroligt bekræftende for et ungt menneske.

Sørg derfor for, at din datter finder den rette konfirmationskjole, eller at din søn finder det rette jakkesæt, eller hvad end de nu har lyst til at gå i. Det vigtigste er, at de føler sig elsket, og at de føler, at du og resten af familien respekterer dem som unge, snart voksne, mennesker. På den måde kan i nemlig være med til at give jeres barn en god start på livet som voksen, som de altid vil se tilbage på med varme og nostalgi.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *