Miljøet er blevet et modefænomen

g11

Miljø og klima er de seneste år blevet nogle af de helt store buzzwords. 

Det er et brændende emne, som man umuligt kan undgå at høre om, når man begiver sig igennem hverdagen – hvad enten det er gennem almen samtale, når man tjekker twitter og facebook, eller når man kommer hjem fra arbejde og lige vil følge med i nyhederne inden aftensmaden serveres.

Og danskerne lytter efter – kødforbruget daler, der arbejdes målbevidst med CO2 reducering og flere tager cyklen og lader bilen stå derhjemme.

Dette billede afspejler et enormt skift på blot få år: Men hvorledes er denne effekt opnået?Hvad har påvirket vores tanker og sind i en sådan grad, at det har kunne måles gennem de sidste 5 år? 

Isbjørn

Klima og miljø fylder i mediebilledet


Medierne har de seneste år fokuseret på klima og miljø, gennem både nyheder og dokumentarprogrammer omhandlede emnet.

Politikere skændes højlydt om global opvarmning og dennes konsekvenser for åben skærm.

I Tv-reklamerne fortæller de danske Supermarkeder glædeligt Hr. og Fru. Danmark at de nu kan få klima-rådgivning i butikken, så de kan købe de fødevarer der er mest CO2 neutrale.

I nyhederne står brave unge mennesker frem og strejker, i et forsøg på at få hele verdens befolkning til at indse, at der skal gøres noget nu for at redde planeten.

Det er let at se hvordan medierne på flere måder har været med til at sprede budskabet, og den store indsats fra både privatpersoner, kendte og politikere, har gjort klima og miljø til et samtaleemne i de danske skoler og ved middagsbordet.

Miljøet er blevet en filmstjerne 

Det er ikke kun i virkelighedens verden at vi har oplevet et skærpet fokus mod konsekvenserne af forurening og fossile brændstoffer.

Indenfor fiktionens verden har vores klode fået en betydelige rolle i mange store biograffilm, der giver et bud på hvad der sker, når menneskeheden ikke passer på jorden.

I store byer såsom Aalborg, flokkes både gamle og unge til Biocity for at se katastrofefilm såsom 2012, The Day after tomorrow og Geostorm, hvor moder natur raser over den dårlige behandling.

Selv de helt små slipper ikke for at se miljø og klima i filmenes hovedroller, for i stor succeserne Happy Feet 2 og Wall-E stiller kameralinsen skarpt på konsekvenserne af ikke at behandle vores planet ordentligt.

 Fødder og hænder samlet symbolsk i cirkel

De sociale medier har fået grøn feber 

Også online influencers er blevet bidt af den nye miljø-dille, og selvom det er svært af få plads når debatten også raser om mange andre emner, fylder miljø alligevel en del på de sociale medier. 

Via internettet har individer overalt i verden kunne dele holdninger, tanker og fakta. 

Den grønne feber ulmer stille og roligt som plantegløder i bunden af de mange online platforme, og blusser op med et vældigt brag hver gang de kendte smider et Tweet om emnet.

Et af de mere populære stammer fra selveste Arnold Schwarzennegger, bedst kendt for sin rolle i den dystopiske Terminator filmserie:

”Jeg er fuldstændigt ligeglad med om du tror på global opvarmning eller klimaforandringer … I sidste ende spiller det for mig ingen rolle hvem af os der har ret. Jeg håber bare at du vil følge mig, når vi i fællesskab arbejder og hen imod en smartere, rener, sundere og mere profitabel fremtid”

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *