Sådan er du miljørigtigt moderigtig

g11
Pige i genbrugsbutik

Det kan være svært at modstå den forbrugskultur, vores verden befinder sig i, men du kan faktisk godt følge moden uden at skulle købe nyt tøj konstant. Med disse modetips kan du være moderigtig, samtidig med at du ikke skader miljøet.

Gammelt er godt

Hvis du ser tilbage på modens historie, så har den gået lidt i ring; mange af de ting, der har været populære i andre årtier, er vendt tilbage. Derfor kan du faktisk finde meget af det tøj, der er trendy, i genbrugsbutikker. Det er for eksempel bukser med brede ben, der er rigtig in i øjeblikket, og ternet tøj. Genbrugstøj er generelt populært, så du kan trygt bruge din tid på at finde skatte i genbrug.

Bliv inspireret online

Du kan finde et hav a modetips online, som du kan drage inspiration fra, så du selv kan sy det tøj, som du gerne vil have. Du kan for eksempel finde inspiration til tøj og alt muligt andet på https://inspirationsboblen.dk/

Er du den kreative type, vil du godt kunne sy dit eget gamle tøj om, eller sy tøj fra genbrug om til noget, som er moderne og flot. Du kan endda finde en god symaskine fra genbrug til formålet, hvis du ikke vil sy i hånden. Er du rigtig god, kan du også sy dit eget tøj ud af stof, som du nok også kan finde i en genbrugsbutik. 

Byt med dine venner

Hvem ved; måske har dine venner noget tøj, der er moderne, som de ikke går i. Det er super smart at holde en tøj-bytte-dag med sine venner, så I kan se, hvad de andre ikke længere går i. Du kan være så heldig at finde din nye yndlingstrøje i mængden. 

Tøj på bøjle

Følg disse modetips og gør en forskel

Alle disse muligheder er sundere for miljøet end at købe nyt, og det er i øvrigt også billigere for dig. Med disse modetips kan du holde styr på det, der er trendy, uden at det går ud over miljøet og din pengepung. Hvis du er villig til at bruge tid på det, så kan du sagtens klare det. Der er ingen grund til at støtte verdens overforbrug; du kan sagtens gøre en forskel.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *