Skab rum til sundhed og velvære

g11

En travl hverdag og et hjem, der til dagligt hærges af børn, hund og alverdens uforudsete ulykker, er virkelighed for alt for mange af os. Nogle af os er klar til at falde om i sengen klokken otte, hvis ellers børnene sover, men de fleste af os sniger og alligevel til et par timer med fred og ro. Roen er nemlig så vigtig for at undgå at brænde helt sammen. Her er et par tips til, hvad du kan gøre for dig selv for at skabe mere ro.

Vi har brug for lys og luft

Lav et rum i dit hus, der er specielt dedikeret til afslapning. Det kan være soveværelset, kontoret, eller et ekstra værelse. Helst et sted, hvor børn og dyr ikke har lov til at lege. Her skal være ro. Sørg for at rummet er pænt og ryddet. Pak dine ting væk i fine opbevaringsbokse og gør et lidt hyggeligt med pynt, planter og måske et ekstra tæppe på gulvet. Det vigtigste er, at der er masser af lys i rummet, så lad endelig lad lyset komme ind fra vinduerne. Hvis naboerne er for tæt på, så brug lyse gardiner, der lader sollyset skinne igennem. Og åben vinduerne flere gange om dagen, hvis du kan. Sørg også for at få installeret god belysning i rummet, så du også kan være der om aftenen.

Vi har nemlig brug for masser af lys og frisk luft, for at føle os godt tilpas. Dårlig belysning giver hovedpine og trækker vores generelle helbred i den forkerte retning. Et dårligt indeklima som følge af dårlig udluftning kan være direkte skadeligt.

Mental og kropslig velvære

Hvad der er afslappende for os hver især er meget forskelligt. Nogle vil helst slappe af med en god bog, andre med sit strikketøj eller en anden lille hobby. Vigtigst her er, at du lader fjernsyn og telefon være slukket og koncentrerer dig om, at være til stedet og nyde den ro og plads du har skabt. Det er utrolig vigtigt for os, at hjernen får en pause og tid til at reflektere.

Kropslig velvære kan hjælpes på vej med for eksempel en smule yoga eller pilates. Det giver både styrke i krop og sind og er samtidig også mentalt afstressende. Tag et par grundlæggende timer i yoga, pilates eller lignende og mærk forskellen, når du bruger et par timer hver uge på at finde ro og indre styrke.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *