Udvikling i spil og præmier

g11

Danskerne spiller som aldrig før. Det være sig både brætspil hjemme i stuerne og alle de mange online spil, der efterhånden findes alle vegne. Mange af spillene lokker med store præmier, der eftersigende skulle være enormt nemme at få fingre i. Men dét er faktisk ikke noget nyt. Vi har nemlig altid spillet om penge, og selvom mange af spilløsningerne i dag er blevet digitale, er der altså ikke meget nyt i hverken formålet med spillet eller spilleformen som sådan.

Penge

Udviklingen i brug af præmierne

Til gengæld har udviklingen i forhold til vindernes brug af pengepræmier rykket sig. Hvor pengepræmier før i tiden ofte blev brugt på daglige fornødenheder eller syet ind i madrassen, investerer danskerne nu i højere grad deres præmier, så de kan tjene endnu flere af slagsen. Det er absolut en positiv udvikling, at danskerne er blevet gladere for at investere deres penge, da det giver et sundt og bevægeligt marked.

Desuden er der ikke meget fidus i at sy pengene ind i madrassen derhjemme, for her kan du jo hverken bruge dem eller tjene flere penge på dem. Baggrunden for udviklingen skal selvfølgelig også findes i, at vi som samfund er blevet mærkbart rigere, og vi lider derfor næppe nød ved at investere alle pengene i stedet for at bruge dem på mad. 

Det betyder dog ingenlunde, at danskerne spiller mindre – tværtimod. De bruger blot præmierne på en anden måde end tidligere. Det gælder dog ikke alle. Du kan således stadig sagtens finde vindere, som brænder hele formuen af, eller som sidder på præmien hjemme i stuen.

Brug præmien på investeringer

Afhængig af, hvor mange penge du har vundet, kan du med fordel bruge hele eller dele af fortjenesten på investeringer, så du kan få formuen til at vokse. Det er dog bedst at investere for et beløb, som du kan undvære i mange år, da de fleste investeringer skal have lang tid til at vokse sig store. Af samme grund opretter nogle mennesker også såkaldte investeringsfonde i deres børns navne, således at børnene har en god ballast, når de skal flytte hjemmefra og starte op for sig selv.

Ved at bruge pengene på investeringer, sikrer du, at pengene har de bedst mulige chancer for at vokse. I dag kræver mange banker nemlig indlånsrenter, hvilket betyder, at du simpelthen betaler penge for at have penge stående i banken. Dermed kan du ligeså godt lade pengene vokse et andet sted.

Investering

Hvilke investeringer skal du satse på?

Investeringer er i den grad et personligt spørgsmål, og du skal finde ud af, hvad du gerne vil investere i og inden for hvilket område. Det kan også være en rigtigt god idé at tilegne dig noget viden omkring investeringer, så du har en vis basis viden, før du går i gang. Tal eventuelt med dit netværk om investeringsmuligheder, for der er helt sikkert andre, der har gjort det før dig.

Du skal altid gøre dig klart, at investeringer ikke er lige med fortjeneste. Du skal derfor aldrig investere mere, end du har råd til at miste igen. Du kan tjene flest penge på højrisiko-investeringer, men her har du også størst risiko for at tabe alle pengene. Det omvendte er tilfældet med lavrisiko-investeringer, hvor du kan vinde lidt, men til gengæld heller ikke har det største risiko.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *